Tenerife - Langtidsrejser
Tenerife langtidsrejser, langtidsferie, 4- 12 uger | Billigste langtidsrejse SKAN REJSER
LANGTIDSFERIE TIL TENERIFE
Langtidsferie, Som på Gran Canaria vil du på Tenerife opleve et fantastisk klima på din ferie. Den sydlige del af øen har flest solskinstimer, og er lidt mere gold og tørt, end den nordlige del af øen hvor der er mere frodigt med knapt så mange solskinstimer.
SANTA CRUZ - LANGTIDSREJSE
Er hovedbyen med ca. 250.000 indbyggere. En moderne storby med mange forretninger, restauranter og hyggelige små gader og torve. Under dit ophold på Tenerife må du ikke gå glip af en tur til Santa Cruz.
LOS CRISTIANOS - LANGTIDSREJSER
Byen er i dag næsten bygget sammen med Playa de las Americas. Byen har dog sit eget præg med en hyggelig havn hvor der bl.a. er forbindelse til nogle af de andre Canariske øer. Du har også en dejlig strand og byområde med både restauranter, barer og butikker. Flere af vores hotellejligheder ligger i Los Cristianos.
PLAYA DE LAS AMERICAS - LANGTIDSFERIE
Nok den mest kendte turistby på Tenerife. Her er et meget stort udvalg af hoteller, restauranter, barer diskoteker samt butikker. Er du til golf finder du i, og omkring byen flere golfbaner.
Byen er i dag bygget næsten sammen med Los Cristianos samt Costa Adeje. Her vil du aldrig komme til at kede dig – alene en tur på den lange hovedgade langs stranden er en oplevelse i sig selv.
Ca. 15 km fra Playa de las Americas ligger et lille område der hedder Callao Salvaje hvor vi har et dejlig populært lejlighedskompleks. Stedet er for dem der ønsker lidt mindre aktivitetsniveau end i Playa de las Americas.
PUERTO DE LA CRUZ - LANGTIDSREJSE
Populær turistby i den nordlige del af øen. I dette område falder der mere regn end på sydkysten og derfor er alt meget frodigt og grønt hvilket tiltaler mange turister i dag. Det er en lille hyggelig by på ca. 20.000 indbyggere og du finder naturligvis et stort udvalg af både restauranter, barer og butikker.
Her er ikke så gode badestrande som på sydkysten, men der er store offentlige swimmingpools.
Du må naturligvis ikke gå glip af øens største oplevelse, nemlig naturparken med Spaniens højeste bjerg TEIDE. En fantastisk fornemmelse møder dig straks du kommer ind i området. Sidste vulkanudbrud skete for ca. 100 år siden.
Hvis I har mod på det, kan I tage det sidste stykke vej med svævebanen til toppen i 3.718 meters højde. Husk en varm trøje for temperaturen kan være lige omkring frysepunktet.
Kort sagt, du vil hele tiden kunne opleve noget på Tenerife så glæd dig til din næste langtidsferie her.
© Copyright 2007 | Skan Rejser A/S | Trekronergade 110 | DK-2500 Valby | Tlf: + 45 33 13 23 50 | Fax: + 45 33 13 23 51 | Mail: info@skanrejser.dk