Se alle rejsemål
Rejsemål med bus
KØREPLAN MED BUS
    Forsiden
      Forsikringer
        Kør-Selv-Ferie
          Lej bil hjemmefra
            Betal rejsen online
              Vigtige informationer
                Bestil katalog
                  Betaling
                    Kontakt os
                      Om Skan Rejser

                        Malta

                        Klik på billedet for større version Klik på billedet for større version Klik på billedet for større version
                        Vælg by ude i højre side  Klik ude til højre for at få yderligere information


                        De maltesiske øer er et af de mest charmerende rejsemål i middelhavet. Velsignet med solskin året rundt og en gennemsnitstemperatur på knap 20 grader garanterer Malta rejseglade turister en udsøgt ferieoplevelse.

                        Malta og dens søsterøer Gozo og Comino gemmer på utallige kulturelle og kulinariske oplevelser, der alle er inden for rækkevidde. Middelhavsøen med de forrevne klippekyster og smukke landskaber byder også på en fantastisk arkæologisk og arkitektonisk arv, der vidner om civilisationer 6000 år tilbage i tiden.

                        Fakta
                        Lokalt navn
                        Repubblika ta Malta
                        Hovedstad
                        Valletta (7146)
                        Areal
                        320 km2
                        Primære sprog
                        Maltesisk og engelsk
                        Største religion
                        Katolicisme
                        Indbyggere
                        381.603 (1999)

                        Styreform
                        Republik

                        Geografi
                        Den maltesiske øgruppe består af seks øer, der ligger midt i middelhavet 93 kilometer syd for Sicilien og 500 kilometer nord for Libyen. Malta, den største af de seks, er præget af bugter og havne langs kystlinien. Nordvest for Malta ligger øgruppens næststørste ø, Gozo, der er mere bakket og frugtbar end den tørre hovedø.

                        Rejseforberedelse
                        Bedste rejsetid
                        Hvis man rejser til Malta mellem februar og juni undgår man både den meget varme middelhavssommer og regnsæsonen, der ligger mellem oktober og februar. Højsæsonen ligger dog fra juli til september, hvor der er dobbelt så mange turister som indbyggere på Malta.

                        Pas og visum
                        Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.

                        Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.

                        Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

                        Helbred og vaccinationer
                        Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
                        Du kan finde de seneste informationer på Rejsedoktor.dk.
                        Husk også at konsultere din egen læge.

                        Toldregler
                        Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

                        Pakkeliste
                        Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
                        Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe.

                        Et-to par bukser/nederdele
                        Trøjer/skjorter
                        Undertøj
                        Strømper
                        Godt fodtøj
                        Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt)
                        Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre

                        Gyldigt Pas
                        Eventuelt visum
                        Forsikringspapirer
                        Flybilletter
                        Kreditkort
                        Lidt lokal valuta
                        Eventuelt Vaccinationsattest

                        Toiletsager
                        Solcreme
                        Lille håndklæde
                        Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber
                        Diarrépiller
                        Insektspray
                        Plaster
                        Nål og tråd

                        Husk inden afrejse
                        Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

                        Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

                        Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie.

                        Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

                        Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

                        Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

                        Lokale forhold
                        Valuta = Euro

                        Netcaféer
                        Der er ikke mange internetcaféer på Malta, men i betragtning af øens størrelse burde det ikke være et problem at finde en af dem. De fleste caféer findes i byerne Valletta, Sliema, St. Julians og Mosta

                        Nødhjælp
                        På Malta skal du ringe følgende numre for at få hjælp:
                        Politiet (191)
                        Ambulance (199)
                        Brandvæsen (196)
                        Drikkepenge
                        Restauranter og taxichauffører forventer ti procent i drikkepenge. Derudover er det en god idé at give lidt til stuepiger, piccoloer, dørvogtere og frisører.

                        Tidszone
                        Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 på Malta.

                        Vægt og mål
                        På Malta benytter man følgende vægt- og måleenheder:
                        Længde: yard/mile
                        Vægt: pound/stone
                        Væske: pint/gallon

                        Fotografering
                        Fotografering er forbudt i nogle kirker og indendørs på nogle museer. Desuden bør man spørge om lov, hvis man ønsker at fotografere personer.

                        Drikkevand
                        Vandet fra hanerne kan drikkes, men det anbefales at man holder sig til vand på flaske.

                        Elektricitet
                        På Malta benytter man følgende strømkilde:
                        220 V, 50 Hz

                        Opførsel
                        Man bør ikke gå i badetøj andre steder end på stranden. Derudover er der flere kirker og seværdigheder, der kræver at arme, ben og skuldre er dækket til, når man besøger stedet.

                        Åbningstider
                        Butikker har åbent fra 9.00 til 21.00 (mandag-fredag), i weekenden åbner de samtidigt, men lukker tidligere.
                        Banker har åbent fra 8.30 til 12.30 (mandag-fredag) og fra 8.30 til 12.00 (lørdag). De fleste af bankerne holder desuden åbent om eftermiddagen en gang om ugen, oftest fredag.
                        Kontorer har åbent fra 9.00 til 19.00 (mandag-lørdag).

                        Mad og drikke
                        På Malta findes der et stort udvalg af restauranter og caféer. Cirka 680 restaurationer sørger for, at man kan få alt lige fra simpel junkfood til fin kulinarisk køkkenkunst. Prøv eksempelvis lokale retter som fenek (kanin i vin) og Brungiel (auberginer med tomat- og kødfyld). Maltesernes eget øl, Farsons, er desuden et glimrende alternativ til de udenlandske øl-mærker, der også fås på Malta.

                        Forhold for handicappede
                        Malta er ikke et handicapvenligt land på grund af mange trapper, men flere hoteller er dog begyndt at tænke på kørestolsbrugere. En liste over hoteller, der har gode handicapfaciliteter, kan fås hos:
                        National Commission for the Handicapped
                        St. Joseph's High Road
                        Santa Venera

                        Helligdage
                        Nytårsdag, 1. januar
                        Paulus' skibbrud, 10. februar
                        St. Joseph's day, 19. marts
                        Maltas Frihedsdag, 31 marts
                        Worker's Day, 1. maj
                        Feast of St. Peter and St. Paul, 29. juni
                        Mariæ himmelfartsdag, 15. august
                        Feast of our Lady of the Victories, 8. september
                        Uafhængighedsdag, 21. september
                        Mariæ undfangelse, 8. december
                        Juledag, 25 december

                        Flytbare helligdage
                        Langfredag, april
                        Mindedag for oprøret i 1919, juni
                        Republikkens dag, december

                        Der er ikke nogen officielle campingpladser på Malta i øjeblikket, men regeringen har øremærket flere steder på øen til netop det formål, uden der er sket noget. Det er reelt ikke ulovligt at campere på Malta, men man bør holde sig væk fra strande og andre steder, hvor det er til gene for andre. Det anbefales at man camperer uden for bygrænserne og på øens nordside.

                        Hoteller
                        Malta har flere hundrede hoteller i alle prislag og standarder. Det statslige turistkontor har sørget for at standardisere hotellernes kvalitet, så de alle har fået en bedømmelse mellem en og fem stjerner.

                        Farmhouses
                        Især hvis man planlægger at opholde sig på Malta i længere tid, kan det anbefales at prøve de såkaldte farmhouses, der tilbyder luksuriøse og afslappede forhold. Flere af dem er endda udstyret med swimmingpool og fuldt udstyret grill-terrasse. Sammenlignet andre destinationer i middelhavet er priserne på de maltesiske farmhouses rimelige.

                        Lokal transport
                        Det er nemt at komme omkring på Malta. Man kan leje alt lige fra cykler til biler, og det offentlige bussystem fungerer glimrende, på trods af at de fleste busser er fra 50erne.

                        Fly
                        Malta International Airport ligger i Luga blot fem kilometer fra hovedstaden Valletta, men Malta er så lille at flyene ikke flyver indenrigs. Til gengæld er det muligt at blive transporteret fra Malta til Gozo i helikopter, og så får man tilmed en fantastisk sightseeingtur ud af det.

                        Bus
                        De bedagede busser er den mest udbredte transportform på Malta. De kører i rutefart over hele øen.

                        Tog
                        Der er ingen tog på Malta

                        Taxi
                        Det er billigt at køre i taxi på Malta. Der findes hvide og sorte hyrevogne. De hvide hyres på gaden, men chaufførerne bruger sjældent taxameter, så det anbefales at man aftaler en pris, før turen begynder. De sorte vogne må ifølge selskabernes egne regler ikke stoppe midt på gaden, så det anbefales at man tilkalder per telefon i stedet.
                        Wembley's 24-timers taxaservice: 332074/345454.

                        Billeje
                        Det er relativt billigt at leje bil på Malta. De fleste internationale udlejningsselskaber findes på Malta, men det er også muligt at leje hos lokale selskaber, der cirka er 15 procent billigere.

                        Båd eller færge
                        Der er hyppig færgefart mellem Malta og Gozo og andre destinationer i østaten. Derudover kan man få kortere ture med de gondollignende taxibåde i
                        Valletta.

                        Andre transportformer
                        Hestevogn
                        I 1856 opfandt malteserne de såkaldte karrozin'er, der er elegante hestevogne med plads til fire personer ad gangen. I dag bruges vognene hovedsageligt til turister og bryllupper, og de er både en god og sjov måde at opleve Malta på om end lidt dyrere end den øvrige transport på øen.
                        Sådan kommer du afsted..

                        Specielle forhold
                        På Malta er det mange steder forbudt at kysse og nusse med kæresten. Det gælder blandt andet på museer og i kirker, hvor man kan risikere at få en reprimande fra opsynsmanden, hvis man piller ved kæresten.
                        Når man færdes på gaden i Maltas byer skal man holde øje med trafikken. Landet har nemlig ingen promillegrænser.
                        VALGTE
                        BY
                        © Copyright 2007 | Skan Rejser A/S | Trekronergade 110 | DK-2500 Valby | Tlf: + 45 33 13 23 50 | Fax: + 45 33 13 23 51 | Mail: info@skanrejser.dk
                        web: Travelmarket Interactive